PROJEKTER             PRODUKTER
ARKIV            TEGNESTUEN

Compenius

bogdesign
Compenius orglet er over 400 år gammelt og det eneste orgel i verden fra den tid, 
der er velbevaret og stort set uforandret.  
Orglet var en gave til Christian 4.  
I det rigt illustrerede værk belyses orgelbyggerdynastiet Compenius og instrumentets 
historie før og efter, det i 1617 kom til Danmark.  
Bogen samler den eksisterende viden og formidler nye indsigter, herunder de mange opdagelser, der blev gjort, da orglet i 1980’erne gennemgik den seneste restaurering.  
Bogen indeholder over 250 fotografier, hvoraf over halvdelen er mine egne, og omkring 100 billeder er Mads Kjersgaards registreringsfotos fra restaureringen i 1980’erne.  
Grafisk tilrettelæggelse udført i samarbejde med bogens forfattere.

Til bogen hører et boxsæt, der indeholder alle tegninger og opmålinger af Compenius orglet, samt yderligere dokumentation og artikler.  
I 1895 restaurerede Aristide Cavaillé-Coll orglet og udarbejdede en fyldig rapport over tilstanden.  
I 1942 blev orglet opmålt af Marcussen & Søn, Sybrand Zahariassen og Adolf Wehding.  
Derudover bringes dokumentation fra Th. Frobenius & Sønners restaurering af bælgene.  
Disse opmålinger og dokumenter gengives i sin helhed. 
Til Box sættet har jeg udformet omslag, kassette, bog i folieformat og tegnemappe, indeholdende alle opmålingstegninger. Motiverne på de tre omslag er Aristide Cavaillé-Colls håndskrevne restaureringsrapport, facadeopstalt og vindlade snit fra opmålingen i 1942.






Lignende projekter

Amaliegade 5C, 1256 København K    •    design@seedorff.dk    •    +45 40 14 22 40    •     Instagram     •    Facebook